Hvert år tager vi alle på skitur til Sverige, hvor vi står på både langrend- og alpinski eller snowboard

Forside / Skitur

Udfordringer på pisterne, masser af hygge i hytterne, gastronomisk kogekunst og frysepizza, sauna og rulleture i sneen, overnatning i snehule, chokolade i madpakken

… duften af sure sokker og ikke noget dagligt værelsestjek

Lofsdalen på ski

Hvert år tager vi alle på en fælles skitur til Lofsdalen i Sverige, hvor vi står på både langrendsski og alpinski el. snowboard. Skiområdet byder på både lange og korte pister, bump, bakker og bjerge, parkområder, fantastisk natur, off-piste og eventyr – så der er masser af udfordringer til både øvede og begyndere.

Hver dag inddeler vi hold efter niveau. Holdene tilknyttes to lærere/instruktører, og holdene vil ændre sig fra dag til dag, efterhånden som alle bliver bedre… Og skulle du ikke have fået nok skiløb, når dagen på holdene slutter midt på eftermiddagen, så må du derefter køre videre på egen hånd i hold på minimum tre elever.

Lofsdalens officielle hjemmeside

Hytter og stor kogekunst

På skituren bor vi i 8-mands hytter, som alle har opholdsstue, køkken, bad, toilet og sauna. Hver hytte får I udleveret madpenge, som I skal få til at række til alle ugens måltider – og madpakker. I skal selv blive enige om en madplan, selv handle ind i det lokale supermarked og selv lave maden. Og I bestemmer helt selv, om I køber nutella, frysepizza, köttbullar, økologisk, friskt eller frossent, når bare I hygger, bliver mætte og har energi til en hel dag på ski.

Skitur 2018

01/01

Klassetrin

På Vesterdal har vi både 9. og 10. klasse. Faktisk har vi hele to forskellige 10. klasses tilbud - en 'almindelig' 10. klasse og vores projekt- og eventklasse, PRO klassen.

Vesterdal Efterskole

Til toppen

© 2024 Vesterdal Efterskole

Adresse

Vesterdal Efterskole

Gl. Assensvej 12
5580 Nr. Åby

Kontortid

Man.-Tors.: 8.00-15.30
Fredag: 8.30-13.30